Velkommen
Nyheder
Kontakt
Latterkalender
Hvorfor latter
Albertslund Latterklub
Kom til latter og få et godt grin
Hvorfor latter

Af formand Berit Nielsen Hørby

 ›  Første gang jeg hørte om latter, som noget man kunne gå til, var i foråret 2004.

Da hang der plakater rundt omkring i Albertslund, der reklamerede for Latterens Verdensdag søndag den 2. maj på Rådhuspladsen.

Det måtte jeg bare med til, og det var en helt fantastisk oplevelse. Vi var ca. 3.500 mennesker der lo sammen, uden grund!

 ›  Derefter tilmeldte jeg mig straks et 3-dages kursus som Latterinstruktør, hos Hanne Gottlieb på Latterinstituttet i Værløse, den 17.-19. maj 2004.

Jeg var helt høj af latter hver dag når jeg kom hjem, og jeg vidste at jeg var nødt til at starte en latterklub i Albertslund.

 ›  I løbet af de efterfølgende år er jeg blevet gift med Thomas, og vi har fået to dejlige piger, Ida i 2005 og Laura i 2008.

De er alle tre en god støtte og inspiration på hver deres måde.

 ›  Der skulle altså lige gå nogle år før jeg fik samlet mod og overskud nok til at gå igang med at starte min egen latterklub.

Så det var bare super dejligt at jeg kunne åbne Albertslund Latterklub den 7. okt. 2008 med 27 deltagere!

Blandt alle de latterglade deltager var der også flere at mine familiemedlemmer som gav en fantastisk opbakning.

Latterøvelser
Hanne Gottlieb
Læs om latterklubber